Tip 1:
Rid stævner, fordi du synes, det er sjovt. Heste er meget følsomme dyr og mærker hurtigt, hvis ikke man et opsat, glæder sig og er entusiastisk. Man kan sagtens glæde sig og være nervøs eller spændt samtidig, og nogle gange føler man også, man virkelig er på dybt vand – men det er jo i virkeligheden der vi udvikler os. Jeg husker tydeligt til VM i Berlin i 2013, da jeg skulle ride speedpas. På det tidspunkt var jeg regerende verdensmester i speedpas fra 2009 og 2011. Da jeg varmede op, var jeg så nervøs, at jeg faktisk nåede at tænke – “hvorfor gør nogen mennesker det her mod sig selv”. I selve ridtet og efterfølgende var jeg fuldstændig høj på adrenalin og havde glemt alt om nervøsitet
Tip 2:
Rid og konkurrer kun med og mod dig selv. Jeg fortæller altid mine elever, at hvem de rider mod, og hvilke karakterer de andre får er ligegyldigt, og at de ingen konkurrenter har. Forstået på den måde at uanset hvem man rider mod, eller hvilke karakterer man rider efter, kan man ikke holde fokus, hvis man tænker på det. At holde fokus er at koncentrere sig 100% om ridningen nu og her, men også før og efter. Jeg kan jo ikke gøre det bedre, fordi mine modstandere er bedre eller hurtigere. Uanset hvad kan jeg kun gøre mit bedste og intet andet
Tip 3:
Forbered dig, dit bagland og forbered din hest. Jeg syntes. at vi skylder vores hest – uanset om det er konkurrence, kåring, højere niveau af træning eller en skovtur – at forberede den. Vores heste har ikke selv valgt, men det giver dem tillid, ro og gode oplevelser at forberede dem, så de har mulighed for at udføre det, vi beder dem om. Hermed ikke forstået på den måde at vi SKAL ride fejlfrit. Forbered også dig selv, lige fra din træning, opvarmning, indridning på banen til hvilke sko hesten skal gå med, foder der skal pakkes osv. God fornøjelse!
Af Tania Højvang Jensen
Foto er fra Solon og jeg til VM i Berlin 2013 fotograf er Mette Aagaard