Værd at vide om blodorm

Værd at vide om blodorm

For mange af os giver tanken om blodorm hos vores heste anledning til en kold rislen ned af ryggen. En hurtig Google-søgning og man kan straks læse om denne drabelige parasit, som åbenbart har licens til at slå vores heste ihjel. Men hvad er i virkeligheden op og ned med denne parasit? Hvor farlig er den, og hvordan skal vi i øvrigt forholde os?

Hvad er blodorm?

Hestens blodorm (Strongylus vulgaris) er en ormeparasit, som i sit voksne stadie opholder sig i tyktarmen. Men inden den når så langt, foretager den en omfattende vandring i de blodårer, som forsyner tarmsystemet. Larverne opholder sig cirka fire måneder i og omkring krøspulsåren, hvorefter de vandrer tilbage til tyktarmen.
De voksne blodorm er omkring 1-1,5 cm lange og kan derfor af og til ses med det blotte øje i gødningen. Der findes kun en slags blodorm, og der er for øvrigt ikke noget, der hedder små blodorm.

Hvor hyppig er blodorm?

Blodormen er normalt forekommende i Danmark. I en dansk undersøgelse gennemført i 2010 var omkring 10% af hestene inficerede med blodorm, og parasitten fandtes i cirka 50% af de undersøgte besætninger. Tilsvarende er der i 2019 blevet offentliggjort en undersøgelse fra Sverige, hvor 30% af hestene og 60% af besætningerne var inficerede. Nyere undersøgelser foretaget i andre lande, som for eksempel England, Tyskland og USA, har alle vist en meget lav blodormeforekomst, som oftest var hos under 1% af hestene. Grunden til denne store forskel i forekomst er sandsynligvis at man traditionelt ormebehandler hyppigere i lande udenfor Skandinavien.

Hvor farlig er blodorm?

For alle parasitter gælder det at infektion ikke er lig med sygdom. Langt de fleste heste med blodormeinfektion er derfor fuldstændig sunde og raske til trods for at der kan forekomme betydelig vævsbeskadigelse i blodårerne. Disse karskader heler igen, og hestene udvikler efterhånden en betydelig immunitet mod blodormene.

Men i visse tilfælde medfører blodormen alvorlig sygdom hos hesten. Dette opstår, når larverne under vandringen tilbage mod tyktarmen kommer til at blokere et eller flere af de vigtige blodårer. Dette får virkning som en blodprop, hvor et udsnit af tarmen ikke får den ilt og næring, som det har brug for. Dette medfører alvorlig vævsskade, hvilket er en livstruende tilstand.

Hesten kan i disse tilfælde have milde til moderate koliksymptomer, men viser oftest ikke tegn på kolik. I stedet fremtræder de med bughulebetændelse, hvilket oftest medfører uspecifikke tegn, såsom let feber, nedsat appetit og nedsatte tarmbevægelser. Bughulebetændelse kan påvises ved at udtage et såkaldt bughulepunktat, hvor en prøve af bughulevæsken udtages til undersøgelse. Ved hurtigt kirurgisk indgreb har hesten gode chancer for helbredelse, hvorimod forsøg på at behandle tilstanden medicinsk oftest er nyttesløse.

Så blodormen kan være ganske farlig, og heste med vævsdød i tarmen overlever ikke uden et kirurgisk indgreb. Men det er et fåtal af de inficerede heste, som udvikler denne tilstand. Tænk på at parasitten forekommer hos 10% af danske heste. Der er ca. 200.000 heste i Danmark, så det vil sige at omkring 20.000 af dem har blodorm. Men der er jo ikke 20.000 sygdomstilfælde med vævsdød og bughulebetændelse i den danske hestebestand.

Et andet eksempel til illustration af denne pointe er den flok af forskningsheste, som jeg har til rådighed på universitetet, hvor jeg arbejder. De har ikke fået ormekur i 40 år, og de har masser af blodorm. Vi ser aldrig parasitær sygdom hos disse heste. Selv for de parasitter, vi betragter som farlige, er det altså undtagelsen frem for reglen at de forårsager sygdom.

Hvordan påviser man blodorm?

Blodorm kan påvises ved en dyrkning af gødningsprøven. Dette gøres fordi der findes en lang række parasitter, som alle producerer den samme type æg. Disse strongylideæg kan ikke kendes fra hinanden, men hvis man lader æggene klække og derefter giver larverne tid til at udvikle sig til det tredje larvestadie, kan man identificere blodormelarverne ved mikroskopisk undersøgelse.

I Sverige findes der også en PCR-test for blodorm. Det er en metode, der påviser DNA fra blodormen i gødningsprøve og er meget specifik. Vi har også udviklet en test til påvisning af antistoffer mod blodorm i blodet, men den er i øjeblikket kun tilgængelig til forskningsbrug. Forskere på Københavns Universitet arbejder desuden med at identificere andre markører for blodormeinfektion og de vævsskader, den forårsager.

Hvilke ormekure virker mod blodorm?

Der er til dags dato ikke påvist ormemiddelresistens hos blodorm, så alle typer ormemidler har i princippet stadig god virkning.
Man skal dog huske på at der er forskel på hvor bredt de forskellige produkter virker. Nogen typer ormekure (pyrantel og fenbendazol) virker kun mod de voksne orm i tarmen, mens andre (ivermectin og moxidectin) virker mod både de voksne orm og også de vandrende larver i blodårerne. Vær også opmærksom på at effekten mod disse vandrende larver er variabel og afhænger af hvilket stadie, de befinder sig på.

Din dyrlæge kan sørge for at udskrive de produkter til dig, der bedst opfylder din hests behov.

Hvad kan man gøre for at undgå blodorm?

Hyppige ormebehandlinger af hele hesteflokken er selvsagt ikke nogen holdbar løsning. Det er vel at mærke den strategi, mange har anvendt her i USA gennem de sidste årtier. De har ganske vist ingen blodorm, men de har til gengæld meget høje forekomster af ormemiddelresistens hos andre af hestens parasitter.

Så hvad kan man så gøre? Den amerikanske forening for hestepraktiserende dyrlæger anbefaler at sørge for at alle heste får en ormekur mindst en gang om året, og så ellers basere øvrige behandlinger på resultatet af gødningsprøver. I Danmark kræver receptpligten at den dyrlæge, der udskriver ormekuren, har et godt kendskab til besætningen, og rutinemæssigt indsamler diagnostisk information fra denne. Så sørg for at lægge en samlet plan sammen med din dyrlæge.

Vær desuden opmærksom på blodormens livscyklus.

Som med mange af de øvrige parasitter, er der fritlevende stadier – æg og larver på marken. Disse kan overleve i flere måneder i koldt vejr og kan sagtens klare sig igennem en vinter med masser af sne og frost. Men omlægning af marker, rotation mellem folde og samgræsning med andre dyrearter kan alt sammen hjælpe med at få blodormesmitten reduceret.

Et andet relevant aspekt af blodormens livscyklus, er, at den tager omkring 6 måneder, hvilket er længere end for de fleste andre parasitter.

Parasittens levetid er generelt tilpasset til et år, hvor der er flest voksne orm, som udskiller æg i løbet af sommerhalvåret, mens der er flest larver om vinteren, som fordrives med at vandre i hestens blodbaner.

En ormebehandling om efteråret kan derfor reducere denne larvevandring i blodårerne, mens en forårsbehandling kan eliminere de nu voksne orm, som er ved at gøre sig klar til at udskille æg.

Tal med din dyrlæge om hvornår på året det vil være mest effektivt at få dine heste behandlet, hvis I har konstateret blodorm i besætningen

Af: Martin Krarup Nielsen, dyrlæge, PhD