Når seniorhesten har tandproblemer

Dyrlægens vinkel med Mette Lindstrøm Jensen

Hvad gør man, når ens seniorhest begynder at tabe sin mad ud af munden? Hesten mangler måske tænder, og måske kommer der også lidt savl ud. Måske kan hestens sagtens græsse uden problemer. Selvom de fleste af os får ordnet tænderne på vores heste, kan det være svært med seniorerne. Mange tanker går igennem os, om det vil være mest hensigtsmæssigt, at de får fred – især hvis de også har svært ved at holde huld. eMagasinet Islandsk Hest har spurgt dyrlæge Mette Lindstrøm Jensen til råds. Hvilken pleje har seniorhesten brug for, når den kommer op i alderen og har svært ved at tygge sit stråfoder?

Ældre hestes tænder er en problemstilling, som absolut skal tages ganske alvorligt. Det kan være udfordrende, men også en udfordring, der kan løses, hvis man som ejer er interesseret i at ofre det, det koster af tid og penge at have sådan en hest. Hvis man af en eller anden årsag ikke er i stand til at honorere de krav, hesten stiller når dens tænder på grund af alder begynder at være problematiske, så kan en aflivning godt være den bedste løsning, men hvis man vil, kan man holde en tandløs hest kørende på fornuftig vis i mange, mange år. Det kræver, at man tager en række hensyn i sin fodring og management, men det vender vi tilbage til.

Hestens tænder er fra start ca. 10 cm lange

Hestens tænder er det, vi kalder hypsodonte. Det betyder, at den unge hest i 2-6 års alderen danner tænder til resten af dens liv. Tænderne er fra starten ca. 10 cm lange og det meste af tanden ligger gemt som ”reserve” oppe i kæben. Kun ca. 1 cm bryder frem i munden og bliver brugt til at tygge med. Når hesten tygger sit foder, slider den sine tænder. Den slider faktisk 2-4 mm væk om året. I takt med at tanden slides væk bryder den ganske langsomt længere ind i munden, sådan at den synlige tand inde i munden bliver ved med at være cirka det samme, men reservetanden inde i kæben (”roden”) bliver kortere og kortere. Man kan sammenligne det lidt med en læbestift: Når man har brugt af den i nogen tid, så skruer man lidt mere læbestift frem, og sådan bliver der ved med at være noget at smøre på læberne – indtil en dag læbestiften løber tom.

Det samme sker faktisk også for hestens tænder. På et tidspunkt er der ikke mere reservetand nede i kæben, der kan bryde frem. Og så slides det sidste tand væk, har man kun de bløde rødder tilbage, som ikke har noget tyggemønster – og ikke rigtig kan bruges til noget i forhold til at kværne foder.
Vi regner med, at heste i gennemsnit har velfungerende tænder til de bliver cirka 25 år. Nogle hestes tænder er slidt op allerede i starten af tyverne, andre har ingen slidmæssige alderstegn på deres tænder selv i slutningen af tyverne.

Hvor hurtigt tænderne slides op, afhænger både af ”kvaliteten” af tænderne, altså præcis, hvor stærke den enkelte hests tænder er og af dens tandstilling samt tandpleje eller mangel på samme igennem livet. Hvis hesten igennem sit liv har været så uheldig, at den via sin tandstilling har haft tænder, der blev slidt uens og belastet skævt, eller der var steder, hvor der pakkede sig foder som gav tandkødsbetændelse og betændelse i tandens tilhæftning, så kan tænderne på et tidspunkt med alderen simpelthen blive løse og til sidst falder de ud. Resultatet er det samme: Hesten ender med ikke at kunne tygge sit foder, fordi dens tænder simpelthen er slidt op.

Savl er udtryk for mundproblem

Hvis ens hest savler meget, når den æder og taber foderet ud af munden, så er det et tegn på, at der er noget, der generer den og gør ondt inde i munden. Det er selvfølgelig vigtigt, at der bliver foretaget en grundig mundhuleundersøgelse. På seniorheste anbefaler jeg, at munden undersøges omhyggeligt 2 gange årligt. En grundig mundhuleundersøgelse forudsætter at hesten bedøves, så tungen er i ro.

Nogle ejere er bekymrede for at lade den gamle hest bedøve, men med stående bedøvelse er der ikke en forøget risiko for en rask hest, heller ikke selv om dens alder er høj. Og bedøvelsen er altså en forudsætning for, at man kan undersøge munden ordentligt. Hesten skal også have mundspærre på, så munden åbnes helt op, og der kan blive skyllet grundigt rent for foder.

Det er også vigtigt at hovedet løftes op i en højde, således at man kan kigge ind i munden med et godt lys, så man kan se ordentligt og så selvfølgelig ikke mindst, at der bruges spejl og/eller mundhulekamera, så man kan se samtlige flader, sider og mellemrum af tænderne omhyggeligt efter. Selve undersøgelsen er langt vigtigere end tandraspningen, som sagtens kan være en del af en behandling, men som altså forudsætter at man har undersøgt munden grundigt først.

Ofte kan seniorheste med ovenstående historik have et eller flere diastemaer, altså et mellemrum mellem to tænder, hvor der sætter sig foder fast som begynder at rådne og giver tandkødsbetændelse. Det kan være et ganske lille mellemrum, men smerten kan være alvorlig for hesten. Tænk bare hvor irriterende det er, hvis du selv får et lille stykke mad mellem tænderne! Der kan også være tale om en løs tand, som gør ondt, når hesten tygger på den, en forvokset tand, som ikke er blevet slidt i mange år.

Måske er den blevet så lang at den rammer gummen i den modstående række eller der kan være skarpe spidser, som giver alvorlige sår i munden. Sidstnævnte er oftest sekundært og man bør helt sikkert lede grundigt efter andet og mere end bare tandspidser i munden på en seniorhest, der savler, mangler tænder og har svært ved at tygge sit foder.

Vægttab

Hvis hesten har tabt sig, og vi ser bort fra muligheden for, at hesten kan fejle andre ting andre steder i kroppen, så kan vægttabet være et udtryk for, at den får spist mindre foder, end den gjorde før, og udnytter det, den får, dårligere, fordi det ikke er tygget og findelt godt nok. Heste som mangler tyggekapacitet i betydeligt omfang, enten fordi de har mistet mange tænder eller fordi deres tænder simpelthen er slidt op, har populært sagt behov for, at nogen tygger maden for dem, hvis de skal kunne overleve.

Disse heste spiser langsomt, måske fordi de har ondt i munden og tygger forsigtigt på grund af ømme tænder, og de er derfor ikke i stand til at findele foderet godt nok til, at de kan udnytte det fuldt ud. Nogen af disse heste græsser med overraskende stor effektivitet. Det skyldes at græs både er blødt og dermed ret let at tygge og også er ret let at fordøje. Groft hø/wrap vil de typisk have sværere ved, og det samme gælder foderblandinger med lucerne og hele kerner.

Hestens tarmsystem er indrettet til primært at fordøje fibre og derfor er grovfoderet af yderste vigtighed – også for heste med meget få eller slet ingen tænder. Hvis der ikke kommer nok fibre ned i tarmsystemet, så falder også foderudnyttelsen af krybbefoderet, fordi tarmfloraen ikke fungerer optimalt.

Hvad kan du fodre seniorhesten med?

Når hesten ikke er i stand til at tygge hø/wrap godt nok, så har den behov for at alt det, den ikke selv kan spise erstattes af andre fibertyper. Du kan købe forskellige typer af fibererstatninger; græspiller, høcubs, roepiller, fiberpiller osv, som alle kan blødes op til en grød/mash-konsistens og som hesten så kan spise, uden at den egentlig behøver tygge på det. Bemærk, at lucerne er utrolig stift i stråene, også selv om det er hakket i korte stykker og blødt op. Det har derfor en tendens til at pakke sig mellem tænderne, særligt hvis hesten i forvejen har problemer, så det anbefaler jeg typisk, at man går udenom.

Nogen heste er ikke så vilde med opblødt foder/grød eller det kan være man som hesteejer har lyst til at den stadig skal have noget tørt, der minder om hø. Det har også den fordel, at hesten skal tygge lidt mere på det og dermed vil den producere en del spyt, hvilket er godt for balancen i mavesækken, da spyttet neutraliserer mavesyren. Man kan købe kunsttørret fintsnittet hø. I seniorudgaven til de dårlige tænder kan det fås blendet helt ned til en størrelse på ca. 2 mm, som er den fiberlængde, hesten selv tygger det til, når deres tænder fungerer.

Alle disse erstatninger i tør eller opblødt stand kan du erstatte hestens normale grovfoder med i forholdet 1:1. Det betyder, at hvis din hest burde æde 6 kg wrap om dagen, men kun får spist ca. 2 kg fordi den spiser langsomt og forsigtigt, så skal du give den 4 kg erstatninger (bemærk at det er tørvægt, du skal regne på for de produkter, der blødes op).

I forhold til kraftfoder, vil det være en fordel at finde et pelleteret foder, da pillerne er langt lettere for hesten at tygge eller opbløde med spyt. Det er også muligt at udbløde det pelleterede foder, før man giver det til hesten.

Ekstra pleje og økonomi

Det kræver således noget vilje, specialfoder og en del hensyn til hesten, at skulle fodre en tandløs hest. Det er ikke sikkert, at det er muligt at tage de hensyn, der er nødvendige i en løsdrift fx. Det vil være nødvendigt med flere mindre måltider dagligt, og det er nødvendigt, at hesten får ro til stille og roligt at spise sin mad i det tempo, den kan. Derfor kan det være en idé, at sådan en hest lukkes på boks eller på anden vis skilles fra flokken nogle timer i forbindelse med fodringerne eller simpelthen sættes på boks om natten.

Så længe ens hest er i stand til at spise græs, så kan det være en mulighed, at den får lov at gå på græs med andre heste om dagen (hele året, også vinter; det duer ikke, hvis vinterfolden er jord og den så skal spise wrap om dagen, for det kan den jo ikke) og så kommer i boks om natten med ad libitum opblødte fibre af forskellig slags ud fra de eksempler, jeg nævnte herover.

Ud over det rent praktiske omkring fodring af hesten og muligheden for at fodre separat, så skal man selvfølgelig også se på, om den kan være sammen med andre heste noget af tiden. Der er ikke meget livskvalitet i at være en gammel hest, som skal stå alene hele tiden for at æde sit specialfoder og ikke kan få lov at hygge med vennerne og være social.

Økonomi

Og så skal man overveje økonomien i det, for det er ikke en billig måde at fodre på, og hvis man på forhånd ved, at man ikke har råd, så er det måske ikke den rigtige løsning at vælge. Desuden mener jeg, at det er en vigtig forudsætning, at hesten ud over sine tænder, skal være sund og rask. Den skal altså ikke være halt, have svært ved at komme op og ned, når den skal lægge/rejse sig osv. Har den PPID (hvad mange ældre heste jo har) så skal der også være styr på medicineringen af dette.

Men det kan altså godt lade sig gøre – også i praksis, ikke kun teoretisk – at fodre en (næsten) tandløs hest så den kan få et fornuftigt liv og en god alderdom, men det kræver at man gør op med sig selv, om man har både det praktiske og det økonomiske overskud til at gøre det. Hvis ikke, så er det helt fair at sige tak for mange års godt venskab og give hesten fred.

Vi skal huske, at det er helt naturligt, at livet ender med at man dør – og det gør ikke ondt at være død. Det, man i min optik ikke skal gøre, er, bare at gå og se på, at den taber sig og sygner hen, fordi den har ondt og ikke kan spise og måske bare undskylde det overfor sig selv med at den jo er blevet gammel.

I naturen ville sådan en hest sulte ihjel hvis den ikke blev taget af rovdyr, men det er ikke meningen, at det skal ske for en tamhest, som har givet os masser af gode oplevelser gennem et langt liv. Der skylder vi hesten at tage ansvar og hjælpe den herfra i tide, når vi ikke længere kan passe den, som den har behov for og krav på.

Med venlig hilsen
,,
Dyrlæge og Hestetandlæge
Hestetandklinikken

Fakta:

Mette Lindstrøm Jensen, dyrlæge uddannet fra Københavns Universitet i 2009. Certificate in Advanced Veterinary Practice fra University of Liverpool. Fagområde: Hestens tænder og tandlidelser.
Hestetandklinikken er Nordeuropas største specialiserede dyrlægepraksis, der udelukkende arbejder med hestens mundhule, tænder, tandlidelser og relaterede problemer herunder lidelser i bihulesystemet. Klinikken beskæftiger 7 dyrlæger, der alle udelukkende arbejder med tænder og dækker hele Sjælland, Lolland/Falster/Møn, Fyn og Trekantsområdet i forhold til udkørende tandpraksis og almindelige rutineundersøgelser og har desuden klinikker i Ringsted og Odense, hvor vi modtager henvisningspatienter fra hele landet og fra udlandet.
www.Hestetandklinikken.dk

Af Shaila Sigsgaard

eMagasinet Islandsk Hest juni 2022