Kåringssæsonen er skudt i gang

Kåring 2024

DI har planlagt seks danske FEIF-kåringer i 2024. Den første var Bygningsbedømmelse 1, som blev aflyst pga. for få deltagere. Men Bygningsbedømmelse 2 blev gennemført lørdag d. 27. april på Roskilde Dyrskueplads. Her var i alt otte heste meldt til. Fire hingste i 3-årsklassen og fire hopper i klassen 7-år og ældre.

Næste kåring er Fuldkåring 1, som bliver afholdt 10.-12. maj på Landsskuepladsen i Herning. Samme sted afholdes Fuldkåring 2 d. 21-23. maj.  Derefter er der planlagt en fuldkåring på Hedeland d. 19-21. juli, og sidste fuldkåring afholdes 6-8. september. Lokation er ikke fastlagt endnu.

Stemningsbilleder fra Bygningskåring 2

Bygningskåring 2 foregik på Roskilde Dyrskueplads.

Kåringsleder af Bygningskåring 2 var Tenna Salmonsen – her i midten af billedet.

Mønstring i skridt og trav foregår på afmærket spor.

Aðalsteinn fra Hårkildegård bliver mønstret af ejerne Jan Haakon Harslund og Suzanne Wulff Harslund.

Alle resultater fra en kåring bliver registreret med det samme på WorldFengur af sekretariatet

Der bliver taget billeder af hver enkelt hest, som lægges op på DIs Facebookside om avl og kåringer sammen med resultatet. Her er det Gloria fra Tölthestar fremvist af ejer Tanja Jordan.

Tekst og billeder af Stine Munk Kepp

Vil du modtage eMagasinet
Islandsk Hest
direkte i din indbakke til
0 kr?

Book din annonce har
Equipagefys
Karlslund ridning

Læs også

Hvis du synes denne artikel var interessant, så kan du måske også lide nedenstående artikler:

Go to Top