Alberte Smith: Ny baby ingen hindring

Alberte Smith

På stævnepladserne til Aros Gait event, kunne man i sommer opleve Alberte Smith, der var vendt stærkt tilbage med sine to islandske heste. Få måneder forinden havde hun lige født sig første barn. Alberte klarede sig supergodt i A finalen, imens den stolte far gik rundt med lille Vincent på armen. Moderskab og ny baby var ingen hindring for at forsætte med træning og stævnedeltagelse. Bare man har opbakning fra familie og venner.

Opfindsom til jordarbejde

Pause har der ikke været meget af, mens Alberte ventede sig. Hun var faktisk gravid sidste år, da hun red stævner, og hun forsatte ufortrødent med at ride. På et tidspunkt, sidst i graviditeten, gik Alberte over til at arbejde meget fra jorden. ”Det var af sikkerhedshensyn, jeg ikke havde lyst til at tage nogen risiko og så bliver man meget opfindsom til jordarbejde, “forklarer Alberte. Hver gang Alberte skal varme op og ind på banerne, så starter hun fra jorden. ”Vi har vores rutine, og den starter vi alle træninger med, både hjemme og til stævner. Vi tuner lige ind på hinanden, og jeg får lov til at se hvordan hesten bevæger sig i dag,” fortæller Alberte. ” Vi løser tingene fra jorden inden jeg sætter mig op i sadlen. Vi begynder altid med den samme rutine uanset om det er i skoven eller en tur i ridehuset eller en longe, eller stævne.”

Vi løser tingene fra jorden, inden jeg sætter mig op i sadlen

Til stævne med baby på armen

Det har virket, for Alberte kom til bage med en brag. Allerede i april i år, da hendes lille søn Vincent kun var få måneder gammel red hun T2. ”Det var lidt af et projekt at tage afsted,”, smiler Alberte. “Det var første gang vi var af sted i flere dage, og overnattede til et stort stævne. Det var spændende, og selvom det var andre forudsætninger end det jeg plejer, gik det over al forventning.” forsætter hun. ”Det er lidt af et menageri at tage afsted, så vi vælger bare nogle enkelte stævner. Jeg har involveret mine søde svigerforældre, og de har været en stor hjælp, samtidig med at der er mange andre der også hjælper mig,¨forklarer Alberte.

Et godt træningsprogram hjælper med at komme i form

En graviditet er hård for kroppen, og Alberte har arbejdet intensivt med at komme tilbage i topform. ”Jeg fik kejsersnit, og det var en streg i regningen. Det var ikke planlagt, men heldigvis er min kæreste god til at hjælpe. Han har en baggrund i Osteopati, og sammen lagde vil en genoptrænings plan. Jeg fik noget behandling, så jeg er ikke mærket af det smertemæssigt. Styrkemæssigt mangler jeg stadig noget core stabilitet, fortæller Alberte. Jeg har et godt træningsprogram og jeg synes virkelig at det går fremad. Jeg føler, at jeg snart er mit gamle jeg igen rent fysisk.

Ny hest i stalden

Alberte fik en ny hest i oktober, mens hun var gravid. Hun har arbejdet meget med ham lige siden, og de har netop haft anden femgangsprogram og første finale debut. “Jeg føler at han var der hvor jeg gerne vil have ham lige nu. Vi havde en god oplevelse på banen sammen. Vi skal lære hinanden at kende, men jeg er virkelig glad for ham. Han er en helt anden type hest, men i forhold til at finde hinanden og være med hinanden inden på banen og i træningen, er der mange af tingene der går igen på samme måde som med Arne. Vi prøver at skabe nogle rutiner, så han føler sig tryg. Vi har samme udgangspunkt i træningen, og derfor er han også med til stævnerne. Her rider vi både femgang og i flok, for at få noget erfaring.

Baby og moderskab giver nogle anderledes forudsætninger når man som Alberte har viet sit liv til den islandske hest. Det ændrer dog ikke på at Alberte stiller op gang på gang, og vi kommer helt sikkert til at se meget mere til hende i de kommende sæsoner.

Af: Merete Haahr

Vil du modtage eMagasinet
Islandsk Hest
direkte i din indbakke til
0 kr?

Book din annonce har
Equipagefys
Karlslund ridning

Læs også

Hvis du synes denne artikel var interessant, så kan du måske også lide nedenstående artikler:

Go to Top