De har købt flere stjerner på Island: Mød Gitte og Flemming Fast

Bag stutteri Lindholm Høje i Nørresundby står ægteparret Gitte og Flemming Fast. Stutteriet er lige blevet godkendt som EU-hingstestation, og målet er at sælge sæd fra nogle af verdens bedste hingste til hele Europa.

I Nørresundby, side om side med Aalborg Kasernes skydebane og vikingemuseet Lindholm Høje ligger der et ungt stutteri, som deler navn med det nordjyske fortidsminde. Stutteri Lindholm Høje og ægteparret bag, Gitte og Flemming Fast, har kun eksisteret siden 2018, og allerede har stutteriet været nævnt i de fleste af islandshesteverdenens medier. Ikke mindst, fordi det i september 2020 blev offentliggjort, at én af verdens bedste hingste, den nu 9-årige Kveikur frá Stangarlæk 1, var blevet solgt til Gitte og Flemming Fast og ville stå til rådighed for hopper i Danmark i år. Men for at forstå, hvordan – og hvorfor – avlen på Lindholm Høje er blevet bygget op på så få år, skal vi tilbage til 2017.

Gitte og Flemming Fast, et jysk forretningspar, der er bosat i Aalborg og i mange år har drevet flere McDonald’s-restauranter i Danmark, var på udkig efter et sted med plads til Gittes heste. Og da gården på Kammerdal i Nørresundby kom til salg, besluttede de at slå til. “Det er ikke noget fancy, men vi har, hvad vi har behov for. Og så har vi 50 hektar jord herude. Der er plads nok,” siger Flemming Fast, da eMagasinet Islandsk Hest besøger parret en regnfuld dag i marts. Parret bor ikke selv på gården. Så ville de ikke kunne stoppe med at arbejde, lyder argumentet. I stedet har de lejet stuehuset ud og benytter selv kun staldbygningerne og ridehallen.

I den ene stald står de to hingste, Kveikur og den 7-årige Styrkur fra Leysingjastöðum II – en gudesmuk hingst, der er kåret som firegænger med 9-taller over hele linjen – og avlshopperne, der for de flestes vedkommende er unge, islandskfødte hopper af god afstamning og med flotte kåringer. Billigt har det ikke været at købe ind. Men det er vilkåret, når man gerne vil avle noget godt og ikke bruge for mange år på at komme i gang. For ægteparret er midt i 50’erne – nogle ville måske sige, at de stadig er relativt unge – men med et ret ambitiøst mål om at være med til at løfte avlen i Danmark og hele Europa havde Gitte og Flemming Fast ikke tid til at bruge 20-25 år på at bygge deres avl stille og roligt op gennem få gode heste. Der skulle gode hopper og gode hingste til her og nu. Og derfor måtte parret ud og købe godt avlsmateriale.

“Vi ved godt, hvad vi gerne vil have. Gode bevægelser, flotte heste og heste, der er gode i hovedet. Og gode i alle gangarter. Heste, der både er gode konkurrenceheste og gode turheste.
Og så duer det jo ikke, at de ikke kan skridte eller galopere,” Siger Gitte Fast, som selv har redet i mange år, men ikke har ambitioner om at skulle ud og konkurrere på højt plan.

“Fra starten var det vores plan, at vi skulle have et par hingste og måske fem hopper. Det er så gået lidt længere end dét. Og måske kom det også, før vi havde planlagt,” Supplerer Flemming.

På indkøb i Island

Turen gik først og fremmest til Island for at købe nogle gode hopper. Deroppe kan man finde kvalitetsheste, som tilmed er til at komme i nærheden af for penge, var ræsonnementet. “Vi havde faktisk en aftale med en dame i Reykjavik den første gang, vi for alvor ville op og finde nogle hopper. Hun brændte os af. Det var nok dumt,” siger Flemming.

I stedet gik parret hen og bankede på hos Sabine Girke, som har hjemme på Akurgerði nær Selfoss, og der fungerer som hestekøbernes “mellemmand” i Island. Det blev begyndelsen på et godt samarbejde, og Sabine Girke har efterhånden hjulpet det nordjyske ægtepar med at finde mange af stutteriets heste. “Men vi har også købt heste bare selv ved at tage ud og tale med folk. Helga Una og Jakob Svavar har vi også fået et godt samarbejde med.

Helga træner som regel vores heste, og vi har også stadig flere heste på Island, som vi venter os meget af,” fortæller Flemming Fast.

Planen for Lindholm Højes heste er klar: Når de er færdigkårede, kommer de til Danmark. Den 7- årige hingst Viðar fra Skör, som også ejes af Gitte og Flemming Fast, fik i juni sidste år 8,96 i rideegenskaber ved en kåring i Hella med Helga Una Björnsdóttir i sadlen. 8,89 i alt. En kåring, der er svær at toppe, men Helga mener, at hesten kan gøre det endnu bedre, og derfor skal han vises igen i år. Det samme er tilfældet med Blakkur fra Þykkvabæ, der bliver trænet af Teitur Árnason, og altså endnu ikke er ”klar” til at forlade Island. Planen er, at Blakkur skal eksporteres i 2023, og det samme er formentlig tilfældet med Viðar, lyder beskeden. “Vi vil ikke hive hestene ud af hænderne på dem, efter at de har gjort et kæmpe stykke arbejde med hestene. Så det er altid en dialog, om de gerne vil beholde hestene længere, inden vi får dem herned,” siger Gitte Fast.

Enkelte undtagelser er der dog. Fordi parret skulle bruge hingste til at starte avlen i Danmark og resten af EU op, tog de Styrkur fra Leysingjastöðum hjem. Og så var der jo Kveikur – hingsten
med 10 for tölt og 10 for vilje og sind – som parret længe havde haft et godt øje til. Da Landsmót sidste år blev aflyst på grund af corona, besluttede hingstens ejere, at de gerne ville slippe ham. “De valgte at sige, at han måske var til salg. Og jeg tror – uden at vide det – at vi er de eneste, der blev spurgt. Nogle gange er det bare det rette tidspunkt. De har flere afkom efter samme mor i støbeskeen, som de har valgt at satse på, og måske var det en fornuftig handel for alle parter,” siger Flemming Fast om deres indkøb.

I Island har man i de seneste måneder diskuteret, om man “slipper” de bedste heste og lader dem eksportere for tidligt i deres karriere. Ud over Kveikur og Styrkur er der sidste år blevet solgt en række andre højt kårede hingste og hopper, som bliver eksporteret, før islændingene selv kan nå at avle et større antal føl på dem. Spørger man Flemming Fast om det dilemma, mener han dog, at det alt andet lige må være en positiv udvikling også for avlere i Island. “For islændingene er det en kæmpe fordel, at vi også får et ordenligt avlsmateriale i Europa, fordi det giver dem et større marked. Det tager selvfølgelig noget tid, men hen ad vejen giver det en større interesse for den islandske hest, som de helt naturligt også får flere kunder. De har stadig grundstammen deroppe, det kommer nok aldrig til at ændre sig,” mener han.

Godkendt EU-station

Parrets ambitioner om at løfte avlen af de islandske heste på det europæiske fastland har nu ført til, at Lindholm Høje netop er blevet godkendt som EU-hingstestation. Det betyder, at stutteriet kan sende transportsæd og frostsæd rundt til alle EU-lande, hvilket giver mange nye muligheder i forhold til at avle på hingste, der står i andre lande. En praksis, man længe har brugt blandt andre hesteracer, men som endnu ikke har fundet vej til de islandske heste. Der er helt klart en efterspørgsel, mener parret, som har talt med folk rundt om i Europa, før debesluttede sig. “Det er faktisk ret besværligt at blive godkendt som EU-station, men det var en udfordring, som vi syntes var sjov og gerne tog op. Vi har en drøm om, at der kommer nogle flere gode heste rundtomkring i Europa, og det her gør det meget nemmere. Jeg har redet på min andel af heste, der var skruet lidt forkert sammen, så de ikke kunne tölte så godt. Vi har gjort vores hingste tilgængelige til en fast pris, hvor alle kan være med, og kan nu også sende sæd rundt. Vi håber, at dét kan være med til at løfte avlen,” forklarer Gitte Fast.

Beslutningen om at blive EU-godkendt er bl.a. funderet i spredningen af sygdomme som CEM, og de nordjyske avlere så gerne, at der fremover kommer mere fokus på dét blandt islandske heste. Lindholm Høje blev hårdt ramt af CEM sidste år – hvilket ifølge Flemming Fast “kostede en bondegård” – og dén oplevelse gjorde, at de nu tager alle forholdsregler for at holde sygdomme fra døren. Bl.a. har man valgt kun at inseminere hopperne. Der kommer ikke til at være naturlig bedækning på stutteriet på noget tidspunkt.

“Vi kan godt forstå, at der er nogle, der vil gøre det anderledes. Det er da også nemt at lukke hopperne ud på en mark til en hingst og så scanne hende. Men det giver så nogle andre problemer. Når vi inseminerer, er der flere, der kommer i fol – over 90 pct. i fol i første hug – og der er ingen risiko for skader. Så det er den måde, vi har valgt at gøre det på,” siger Flemming.

Kigger man på Worldfengur, er der nu registreret blot 14 heste med efternavnet “Lindholm Høje”. Sidste år fik stutteriet 10 føl. I år regner man med at få 20 føl, og næste år er der planer om 30 føl.

Nogle af dem bliver helsøskende, fordi stutteriet laver embryo-føl. Alle føllene kommer til salg, lyder det fra parret. Og dem, der ikke bliver solgt, vil man træne videre selv. “Jeg glæder mig rigtig meget til at se heste fra vores avl på kåringsbanerne. Måske kommer man til at ærgre sig over, at man solgte dem, men på den anden side er det jo også vildt spændende at opleve, at ens avl klarer sig godt med de nye ejere,” siger Gitte.

Målet er ifølge Gitte Fast, at avlen i Danmark bliver mere som i Island, hvor både konkurrenceheste og turheste er af virkelig god kvalitet, og man undlader at avle på hopper med dårligt sind og dårlige rideegenskaber. “Vi kan allerede se nu, at der er mange, der kommer til Kveikur med ukårede hopper med lavt blup, og det er jo virkelig godt. Vi ved, at Kveikur til mange af sine afkom giver godt sind og god bygning videre, og det i sig selv er jo avlsfremmende,” forklarer hun.

Af Berit Ertmann

Foto: Privat