Det er tølt-turen i det blå jeg elsker

Vi kender jyske Frederikke Stougaard og Börkur frá Solheimum’s utallige sejre både internationalt og hjemme. Egentlig ser Frederikke sig mere som et ægte hestemenneske end som den top-konkurrencerytter, hun uomtvisteligt er. På trods af at hun elsker sporten, så er det den skønne ridetur på grusvejene derhjemme, hun om noget værdsætter. Og selvfølgelig på sin nye talentfulde 13-årige hingst Austri frá Úlfsstöðum. Her fortæller hun til eMagasinet Islandsk hest om sit hesteliv i det jyske.

Frederikke Stougaard bor inde midt i Holstebro og hun kører hver eneste dag ud til sine forældre.

De bor på en stor gård, som mange kender, nemlig Islandshestecentret Nr. Tolstrup, som også huser den kendte rideklub Snegla. Der er omkring 150 heste i alt på gården, hvoraf ca. halvdelen er opstaldere. Her i denne oase holder Frederikke til sammen med sin mor, som hun ikke tøver med at give stor kredit for hvem hun er i dag.

En del af os husker nok Frederikke Stougaards’ mor Dorthe Stougaard, som var en de mest vindende konkurrenceryttere igennem tiderne i både 80’erne og 90’erne og endda også i nullerne. Hele familien Stougaard har om nogen været pionerer og ikoner i islænderverdenen – og den tradition ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig.

-Min mor er klart min store inspiration. Hun har været der hele vejen og hjulpet til på sidelinjen. Hun har samtidig givet mig lige præcis, de muligheder jeg havde brug for at kunne udvikle mig, siger Frederikke og tilføjer grinende, at hun har haft sin andel af både grisepassere og travstampere. Hun supplerer, at hun samtidig også har været privilegeret med gode heste. Der har været lige den rette blanding, som gør, at det har været udfordrende og lærerigt.

Frederikke har også arvet sin mors passion for undervisning.

-Jeg bruger meget af døgnet på undervisning ude og hjemme og har måske en 10-15 kommisionsheste og træningsheste – og så er der selvfølgelig mine egne rideheste. Min mor kører al avlen, tilrider og træner samtlige ungheste – samtidig med at hun også kører rideskolen og passer alle hestene. Så hun har travlt.

Frederikke fortæller, at de kører hver deres forretning hjemme på gården. De hjælper dog hinanden utrolig meget i det daglige.

-Hvis jeg fx er ude og undervise, så passer min mor mine heste og vice versa. Det fungerer bare virkelig godt, pointerer hun.

Netop den model, hvor der er er lidt af hvert i forretningen, er noget Frederikke rigtig glad for, mest af alt, fordi det giver meget tryghed.

-Det her set-up, hvor der er avl, undervisning, kommission, træning og rideskole er smart, fordi vi har et ben i hver lejr. Det er smart, når det går op og ned økonomisk. Lige nu går det fx strygende med salg af heste, men hvis det stopper, har vi foden solidt plantet i de andre lejre også.
Det her med at undervise er noget Frederikke nævner mange gange. Hun elsker at undervise ryttere på alle niveauer. Det er noget, som ligger hendes hjerte nær.

-I virkeligheden er det nok lige så meget det at hjælpe andre, for det er sjovt og udfordrende at finde ud af, hvordan man kan hjælpe en rytter og hest videre og få trykket på de helt rigtige og individuelle knapper for en ekvipage, siger hun med et stort smil.

For Frederikke har hesteinteressen altid været der. Det er ikke noget, der nogensinde har været op til overvejelse. Det siger hun med klar overbevisning i stemmen. Det måske allervigtigste er, at hun aldrig har følt det mindste pres. Hverken fra familie eller udefra. Netop ikke at have følt sig presset af forventninger, har gjort at motivationen og nysgerrigheden, for at blive bedre er det allervigtigste for Frederikke i dag.

-Jeg ser nok udfordringer som en måde at blive bedre på. Hvis det hele bare går lige ud hele vejen, så er det jo ikke sjovt i længden. Hvis vejen er lidt bakket, tror jeg, at jeg har en meget god evne til at bruge det til som en kærkommen udfordring. For det handler i bund og grund bare om at blive bedre, synes jeg.

Frederikke tror selv, at det er derfor hun er blevet så jordnær, griner hun, og uddyber at hendes filosofi generelt er at holde tingene simpelt.

-Ridning må helst ikke blive gjort til mere end hvad det er. Og det er egentlig bare det, jeg forsøger at give videre i min undervisning også.

I dag vil folk have mere og mere undervisning som aldrig før. De er blevet ambitiøse, og de er blevet meget mere vidende og bevidste om, hvordan deres heste skal passes og trænes. Man går ikke længere efter hurtige løsninger. Det er en super god udvikling.

Ungryttere og juniorer har en helt særlig plads hos Frederikke, måske fordi de er så passionerede om deres ridning, siger hun. Priserne er selvfølgelig også steget meget den senere tid, hvilket kan gøre det økonomisk sværere for de unge at købe gode heste i dag.

-Men det er generelt et kæmpe skridt fremad for både hestevelfærd, men også for sporten.

Frederikke synes generelt, at niveauet er tårnhøjt i sporten

Frederikke synes generelt, at niveauet er tårnhøjt i sporten, og det er noget hun glæder sig utrolig meget over.

-Kvaliteten lige nu er jo helt hen i vejret på den gode måde. Og det gælder heste, ridekundskaber og viden.

Det er bare vigtigt ikke at glemme legebarnet, synes Frederikke. Det er noget hun nogle gange oplever hos nogle af de ryttere hun underviser, at det hele bliver meget seriøst. Det behøver slet ikke at handle om konkurrencer og præstationer hele tiden, mener Frederikke og udtrykker lidt trist, at hun ofte oplever at stævneryttere mister gnisten ved ridning. Måske fordi man er for hård ved sig selv, tilføjer hun.

-Nogle gange tror jeg bare, at stævneryttere skal huske sig selv på, hvorfor det var, at man startede med at ride. Lige skrue tiden lidt tilbage til dengang det hele startede. Måske begyndte det hele med, at man syntes, det var sjovt med en rask galop ud over de gule sensommer-stubmarker? Måske skal vi bare tilbage til det sjove?

Ifølge Frederikke, gælder det også motionsryttere, men nok på en lidt anden måde. Motionsryttere har måske ikke ambitioner med top-konkurrence, men vil bare gerne have, at de selv eller hesten skal kunne præstere på et helt bestemt niveau. Men nogle gange kan det være svært at hæve mere på bankkontoen end hvad man måske sætter ind.

– Hvis man vil noget helt bestemt, kræver det nemlig også at man beslutter sig helhjertet for det. Ofte er det måske i virkeligheden skovturen man brænder mest for, når det kommer til stykket, pointerer Frederikke.

Uanset hvad, siger Frederikke, så gælder det nok for os allesammen, at vi finder glæde i det vi vælger, så gnisten er der.

For Frederikke er ikke i tvivl om, hvad der giver hende fornyet energi og glæde – og det er hestelivet hjemme på gården. Det er de skønne tøltture på grusvejene en sen forårsdag – og det er de sene timer, når man kommer mørbanket hjem fra stalden, siger hun.

-Det er rent drug. Jeg elsker det.

Ny konkurrencehest

Frederikke solgte sin kendte hingst Börkur frá Solheimum for nogle år siden og manglede derfor en konkurrencehest til sig selv igen. Hun tog til Island for at lede efter den helt rigtige femgænger. Det var nemlig det Frederikke troede, at hun gerne ville have, da Börkur som bekendt var en rigtig T1 hest. Hun var rundt til mange forskellige gårde for at prøve mange skønne heste, og ironisk nok endte Frederikke med at forelske sig i den lækre sortbrune 13-årige hingst Austri fra Úlfsstöðum, som hun 100% satser på fremover.

-Ja, det var alt andet, end hvad der var planlagt, griner hun.

Austri er efter Bragi frá Kópavogi (Geysir frá Gerðum) og på morsiden Sýn frá Söguey (Keilir frá Miðsitju). En hingst vi kun har set 4-5 gange på stævnebanerne på grund af Corona og diverse aflysninger af konkurrencer. Austri frá Úlfsstöðum har været vist en smule i Island og han er kåret deroppe også. Hans afstamning har desuden Barði på farsiden.

Vi havde dog fornøjelsen af at se den spektakulære hingst fornyligt til World Toelt og igen senere til Icehorsefestival, hvor han gjorde smuk figur. Især hans enorme kapacitet i det langsomme tølt fik mange til at dreje hovederne af beundring.

Frederikke fortæller, at det generelt er en utrolig sød hingst som altid siger ja til alting. Det tager altid lidt tid at vænne sig til en ny hest, selvom han ikke er fuldstændig hverken ny eller grøn.

-Han er en talentfuld hingst som har et helt specielt gangartsmønster. Han er utrolig sjov at arbejde med -også selvom der som med alle heste er udfordringer. Vores største udfordring har været at han har tendens til at gå mere op end fremad, hvilket giver lidt problemer med den hurtige tempi. Det bliver hele tiden bedre og bedre, siger Frederikke med ro i stemmen.

-Vi tager det ganske stille og roligt, og vokser med opgaven, slutter hun på jordnært jysk.

Citat: ” Ridning må helst ikke blive gjort til mere end hvad det er. Og det er egentlig bare det, jeg forsøger at give videre i min undervisning også”.

Af Shaila Sigsgaard

eMagasinet Islandsk Hest juni 2022