En god hest har ingen farve – eller har den?

I ”Breeding Rules and Regulations 2022” skriver FEIF: ”De fleste farver og aftegn kan ses i den islandske hest.

De mest dominerende farver er rød, sort og brun, men skimmel og broget findes også hyppigt.Der findes mere end 100 farvevarianter i den islandske hesterace”. Mange hesteracer har specifikke avlsmål og regler for, hvilke farver og aftegn hestene må have. Indenfor den islandske hesterace er det kun et par håndfulde af farver og aftegn, der ikke er tilladt.

Vindot og farveveksler er ikke sjældne for islændere, men findes kun i få andre racer. Den islandske hest er en alsidig hest med et væld af farver, og sommetider opstår der endda nye, men hvor vigtig er hestens farve egentlig?

I denne artikel vil tre avlere fortælle om deres forhold til at avle efter de sjove, specielle og spændende farver, som den islandske hest kan have.

Winnie Lauridsen har Stutteri Solgaarden.

Winnie Lauridsen har Stutteri Solgaarden og ejer hingsten Kjarval fra Lindegården, som er rød, men med skjult brunt gen. Winnie har en række avlshopper, som alle er kendetegnet ved, at de har lidt sjove farver og ikke bare er røde eller brune.
-De er ikke købt kun på grund af deres farver. Hvis jeg ser en hest med en smuk farve, så kan jeg godt blive forelsket i den, men viser det sig, at hesten er træls at ride på eller dum at have i hånden, så skal jeg ikke have noget med den at gøre, overhovedet, fortæller Winnie Lauridsen.

Winnie er gift og har tre små børn. Hestene er en stor del af familiens hverdag, og derfor er sindet første prioriteten for Winnie. Winnies hingst Kjarval bruges i dag kun på hendes egne hopper. Om hans sind fortæller hun, at han er så blid og mild, at børn og nybegyndere kan tulre rundt på ham, og det er den primære årsag til, at hun bruger ham.

-Gik jeg kun efter farver, så jeg ville jeg jo også være helt ligeglad med, hvem de er efter. Og så havde jeg jo nok heller ikke valgt at få en rød hingst, siger Winnie og påpeger, at sindet er det vigtigste.

-Jeg kan godt se på internettet, at der for tiden kører rigtig meget hetz på dem, der avler med farve.
Det synes jeg er super, super ærgerligt, for hvorfor kan man ikke få begge dele? Hvorfor kan man ikke få en hest, der både ser dejlig, sjov og anderledes ud og samtidig er fantastisk at ride på og super god i hovedet?, siger Winnie. Personligt er hun forelsket i det sind, der kan blive til en god familie-tur-hest.

-Jeg avler ikke efter store fine konkurrenceheste med høje løft, der er lige ved at ramme dem selv i mulen. Det er dejligt at have en, der tølter godt og kan lidt og have en, der giver en fed tur. Men først og fremmest vil jeg bare gerne have en hest, der giver mig et smil på læben, forklarer Winnie om sine avlsmål.

-Jeg er vild med farver på min fold,mfortæller Winnie, der på nuværende tidspunkt bl.a. har brogede, cremelloer, palominoer, vindotte og heste med splash gående derhjemme.

Om sine ”farvelade-heste”, siger hun: ”Hvorfor ikke bare lave en regnbue af islændere på sin fold. Det er da megafedt. Jeg synes, det er lækkert at kigge ud på.
På salgssiderne kan man til tider fornemme, at hestene med de specielle farver tiltrækker sig stor opmærksomhed.Angående prisen siger Winnie:

-Når det er en farve, der er efterspørgsel efter, så er lidt af prisen også på grund af farven. Derfor vil en hest med en særpræget farve koste lidt mere end en tilsvarende hest med en mere almindelig farv. Men alle faktorer stadig skal tælle med i prisen.

Søren Madsen er professionel berider, Hólar-uddannet og driver til daglig Debelmose Isheste sammen med sin hustru.

Tilbage i april 2022 postede Søren et opslag på Facebook, hvor han bl.a. skrev, at han mente, den gennemsnitlige kvalitet af sorte, brune og røde heste er højere end hestene med ”specielle” farver.

-Hvor mange har valgt en hest fordi den var rød? Den er nok blevet valgt, fordi den var god, siger Søren.
Han mener, kvaliteten af hesten falder, når der over generationer selekteres efter heste med specielle farver.
-Jeg avler efter at lave gode rideheste med godt sind, som forhåbentlig har en stor kapacitet på ovalbanen. Men først og fremmest er det også en misforståelse det her med, at de gode heste er svære at ride.

-Tværtimod synes jeg oftest, at de gode heste er meget nemmere at ride, fortæller Søren og pointerer samtidig, at sindet er Alfa og Omega.
En hest kan have gode gangarter, men hvis sindet ikke også er godt, så bliver det ikke til noget, og hesten bliver svær at sælge.

Søren Madsen får mange heste i kåringstræning. Når der kommer heste med specielle farver ind, så tror Søren på, at sandsynligheden for at de er gode er betydeligt mindre, end hvis det var en rød eller sort, der kom ind ad døren.

Søren har selv i avlen brugt heste, der er afkom af den rødbrogede Álfadís frá Selfossi, som er kåret med 8,31 total, og de fleste af hendes afkom er kåret i 1. klasse.
Til det siger han:

-Så snart vi har en god hest, der også har en farve, så er dens indflydelse i avlen måske større. Så den kan måske udvaske den tendens der er ved, at man vælger de grundfarvede pga. kvaliteten.

Søren Madsen fortæller, at det er fuldstændig tilfældigt, når han har avlet heste med sjove farver, da de heste. han avler på, er heste, han er betaget af sinds- og ridemæssigt.

-Jeg avler rideheste, der skal kunne rides på, og eksteriør skal jo være, så det kan bruges under rytter.
-Det er ikke nok, at den er flot at se på, hvis den ikke er god at sidde på. Du rider ikke på farven. Det er hestens sind og rideegenskaber, du rider på.
-Jeg synes jo, det er flot at se på en flok med mange forskellige farver, men det tror jeg også bare et eller andet sted, der automatisk er i vores population.

I hingstestalden hos Søren Madsen står Skinfaxi fra Lysholm, der er kåret med 8,75 total og er blandt de højest kårede danskavlede heste.
Skinfaxi, har gået VM to gange, og stamtræet er fyldt med godt kårede heste, der også har leveret på ovalbanerne.
Skinfaxi er palomino med stjerne, og Søren tror på, at dette også er medvirkende til, at Skinfaxi får flere hopper.

-Hvis han var rød for eksempel, så tror jeg da i hvert fald, der havde været nogle færre hopper. Så ville det økonomisk set have givet færre bedækninger i sidste ende, men han havde stadigvæk fået hopper.
-Om der havde været fem eller ti færre hopper om året, tjah, det havde der jo nok, hvis vi skal være helt ærlige.

Når Søren sælger heste, føler han ikke, at han får mere for eksempelvis en broget end en rød hest, men han fornemmer lidt flere henvendelser på den brogede.
Dog mener han, at farven kan have en betydning for prisen, når man sælger unge heste, da de endnu ikke har vist deres værd som rideheste.

Søren avler efter at lave heste, som han selv tænker kunne være sjove at ride på. Han er sikker på, at når først folk har prøvet en hest, så er det, hvordan hesten er at ride, de forelsker sig i – og ikke dens farve.

Majbritt Demant har et mindre hobbyavl og har gennem de sidste 10 år avlet et par håndfulde føl.

-Jeg nørder jo meget på Worldfengur ift. BLUP osv., men det er også meget vigtigt for mig at se individerne, inden jeg har valgt at bruge dem på min hoppe.
-Så jeg faktisk både har klappet på dem, og set dem i øjnene, fortæller Majbritt Demant om baggrunden for valg af hingst til sine hopper.
For Majbritt er sindet det vigtigste, men om næste vigtige faktor siger hun: ”
-Kan vi blive enige om, at den islandske hest har vi som en gangartshest? Derfor må gangarterne må altid være i fokus.

Majbritt konkluderer, at hun først og fremmest avler efter sind og dernæst efter gode gangarter.
-Jeg vil gerne have nogle heste med et godt sind, en god tølt og det gør såmænd ikke så meget med farven. Jeg er bare endt ud i, at jeg måske har været lidt heldig. I hvert fald med nogle af dem.

Om sine avlshopper fortæller Majbritt:
Þruska, der er vindotbroget farveveksler, fik hun lidt ved et tilfælde. Nemlig i en byttehandel. Hoppen var ung, havde lige udviklet sommereksem, så man og hale var slidt ned. Majbritt vidste på det tidspunkt ikke meget om islandske hestefarver. Hoppen viste sig at være en super god ridehest, som blev sat i kåringstræning, men fik en skade i menisken efter spark, og blev aldrig ridehest igen.

Þruska blev avlshoppe og fik sit første føl efter en brun hingst: Máni Geisli, vindot minimalbroget med stjerne og snip.
-Jeg vælger at bedække hende med en brun hingst uden aftegn, som bærer både rødt og sort. Det kunne have givet det hele. Det kunne have været en rød hest eller en brun hest, der kom ud. At han så blev sortvindot minimalbroget var jo bare heldigt.

-Hvis jeg var gået efter farverne, så havde jeg puttet en homozygot sort hingst på hende, hvis jeg ville have en vindot.
Majbritt orklarer, at hun i høj grad valgte hingsten, fordi han var efter Gustur frá Hóli, som hun er meget glad for grundet hans høje kåring for rideegenskaber, samt gode ridehestesind. Hun har derfor brugt flere afkom efter ham.

Kombinationen blev gentaget – denne gang en sort farveveksler, og sidste år kom Fönix, en brunblak vindot farveveksler med lille stjerne, efter Þruska og en brunblak hingst.
Kátina er rød med blis og lys man og hale, og har avlet både rødskimmel, rød med lys man og hale, brun minimalbroget, samt rødbroget med blå øjne. Igen var hingstene valgt på baggrund af deres afstamning, sind og gangarter.

Majbritt har i flere år avlet maine coon katte, hvilket skabte fascinationen for farver og nedarvning af denne, og sidenhen lærte hun om de islandske hestefarver.
Majbritt har primært haft røde rideheste, men har fået flere føl med sjove farver og siger om dette:
-Jeg tænkte bare slet ikke farveavl ift. Heste. Jeg kommer fra storhesteverdenen, og jeg har redet mange brune, røde og sorte heste, og jeg har været mest glad for de røde heste.

Da Majbritt måtte ned i antal heste, satte hun den røde unghest efter Kátina og Máni Geisli til salg samtidig. Her kunne hun tydeligt mærke den store interesse for heste med specielle farver.

-Der var simpelthen ingen, der var interesseret i at købe en rød hest. Til gengæld da jeg satte min Máni Geisli til salg på nettet, der fik jeg rigtig mange henvendelser. Nogle sagde, at han ville pynte på deres mark, eller de ville købe ham ubeset.

Máni Geisli har gode gangarter og blev solgt til en stævnerytter, men Majbritt endte med at beholde den røde hoppe selv.
-Hun er absolut den bedste gangartshest jeg har lavet.

Om kåringsplanerne for næste år siger Majbritt dog:

-Hvis du står med to lige gode kombinationer, så kan det da godt være, at jeg tager den, der giver den sjoveste farve.
-Men det vil stadig bunde i, at de to andre dele hænger sammen, pointerer Majbritt og referer endnu en gang til, at sind og gangarter er det vigtigste.
-Man rider ikke på farven, men man kan være heldig og have fornøjelsen af farven, og så have den perfekte ridehest alligevel. Det var Þruska for mig.

Af Emilie Skovgaard Birketoft
eMagasinet Islandsk Hest juni 2022