Fra kørestol til selvhjulpen – med hjælp fra en islandsk hest

Susanne Irmann Bertelsen’s historie

En helt tilfældig dag i 2007 blev Susanne invalideret. Fra det ene øjeblik helt normal fuldtidsarbejdende alenemor til 2 til det næste øjeblik ikke at kunne bevæge så meget som en arm eller et ben. Fra den dag skulle sygdom og depression blive en fast følgesvend i Susannes liv. Lige til vendepunkt i 2014, hvor den islandske hest redder hende fra afgrunden – uden at overdrive. Susanne fortæller her sin livsbekræftende historie til eMagasinet Islandsk Hest.

– Klokken er 2:00 om natten. Jeg vågner brat op ved at jeg ikke kan mærke hverken mine arme eller ben. Jeg ligger i min seng paralyseret med smerter uden noget forvarsel overhovedet.

Susanne kalder på sin dengang 8-årige søn som sov i værelset ved siden af, for at få ham til at ringe til sin far for hjælp. Hendes datter er kun 2 år på det tidspunkt. Susanne prøver på en gang at berolige sønnen samtidig med at det er en ubeskrivelig, livsfarlig og chokerende situation, hun ikke har den ringeste anelse om, hvordan skal ende, husker hun tilbage. Susanne fortæller sin søn flere gange: ”Jeg er OK i mit hoved, men ring til morfar NU”.

”Min far kommer i løbet af nul komma fem og tøver ikke mange sekunder før han ringer 112

De næste mange uger Susanne er indlagt er én lang frustration, for der er ikke en eneste af de utallige forsøg på at udrede hende, der fører til vished. Lægerne er på helt bar bund sideløbende med at hun bliver undersøgt på kryds og tværs udvendigt og indvendigt. Det er først efter 5 uger på hospitalet, at en professor i reumatologi spidser begge ører, da han får Susannes journal præsenteret.

-Professoren foreslår, at jeg bliver undersøgt for Reiters syndrom også kaldet reaktiv gigt som er en inflammatorisk ledbetændelse, der kan udløses som følge af infektion, fx i urinvejene eller i mavetarmkanalen af bakterien Ureaplasma urealyticum.

Og vupti, de finder bakterien i urinrøret hos Susanne. Det er yderst komplekst og også højst usædvanligt, for gigtbetændelsen kan i sjældnere tilfælde også sætte sig i led og ryghvirvelsøjle.
Susanne har dog haft nogle tidligere blærebetændelser, der måske kunne forklare det, påpeger hun.

-Jeg får behandling og nogle enkelte symptomer forsvandt også, men jeg får det desværre aldrig godt igen

Og forløbet herefter er egentlig lige så meget en række af endeløs håbløshed, for nu får Susanne også konstateret fibromyalgi oveni hatten – og nogle år senere igen rygsøjlegigt, for at det ikke skal være løgn. Nu er vi så langt i historien, at vi nok automatisk begynder at skimte efter det famøse vendepunkt. Hvornår får Susanne det bedre? Hvornår får Susanne sit liv igen? Men der er ikke noget lysglimt nogle steder foreløbigt. For når man bliver ramt af så mange forskellige lidelser, ligger det ikke i kortene at man kan trappe ud eller ned i medicin, lader Susanne forstå.

-Jeg får nu så meget depot-medicin, at jeg tager så mange kilo på at jeg ender på 135kg.

Samtidig er jeg lænket til min kørestol, og ude af i stand til at røre mig fysisk. En umulig ondartet cirkel at bryde.

Susanne bliver nu indstillet til en fedme-operation på baggrund af denne gordiske knude, da det er komplet umuligt at komme de mange ekstra kg til livs uden en hjælpende hånd, fortæller hun.

-Jeg får en gastrisk bypass operation på et ret kritisk tidspunkt, som hjælper mig til at tabe mig 65 kg. Det er en kæmpe sejr. Helt godt bliver det dog aldrig, husker Susanne tilbage og husker perioden som en meget lang og tung depression.

Vi er nu i 2013. Susanne går i et med kørestolen. Susanne får døgnhjælp og har fået det i flere år. Susanne bliver madet. Susanne skal have hjælp til alt. Hun har ondt i livet, får svær depression og vil egentlig gerne vælge livet fra. Hun er oven i hatten tynget af konstant at være en byrde for sine børn. Det føler hun i hvert fald selv, at hun er, fortæller hun. Men en samlever får på snarrådig maner trukket hende væk fra både de irrationelle tanker og al den dårligdom, der har forplantet omkring hende og stedet, hvor det hele startede. Det bliver et vendepunkt, som for alvor sætter skub i helingen af Susanne.

-Vi lejer en campinghytte hos Gl. Klitgaard camping ved Helle Kallmayer i Nordjylland igennem et helt forår. Et skønt sted med islandske heste.

Susannes datter er nu 9 år og begynder at tage ridetimer på de islandske heste

Susanne er selv opvokset med store heste, så hestepassionen blomstrer stadig.

-En eftermiddag kigger de søde indehavere over mig, og spørger jeg ikke skal prøve en hest, for de er sikre på at tölt-bevægelserne vil kunne gøre noget godt for min krop. Det er ikke noget jeg selv er helt overbevist om på det tidspunkt.

Men Susanne siger ja. Hun rider kun et par gange om ugen, men i løbet af kort tid kan hun udskifte kørestolen med rollatoren mere og mere. Der er noget i bevægelserne, og især i tölten, som stabiliserer Susannes muskler, led og sener.

En kæmpe sejr

Det eneste minus er, at hun hurtigt opdager at hun nu får tilbagefald, når hun ikke rider, og de er desværre kun på campingpladsen i en begrænset periode, før de skal tilbage igen. Laura, Susannes datter vil gerne fortsætte succesen andetsteds og vælger Krestenstrupgård i Aalborg.

-Der går ikke lang tid efter Laura starter derude, før jeg får tilbudt en part derude. Det sker efter at ejeren hører om min sygdom. Nu kan jeg endelig ride islænder hver dag, så det er en fantastisk mulighed, som bliver det endelige vendepunkt i min sygehistorie. Det, at jeg kan ride hver dag, sætter så meget skub i min krop, at jeg nu overvejende kan bruge rollatoren – og kørestolen kun i ny og næ. I 2017 føler Susanne sig så frisk at hun beslutter sig for at købe sin helt egen hest, Blossi.

-Sælger siger, at jeg kan få ham til nedsat pris, da han kan være svær at fange på folden. Derfor vil jeg gerne prøve at hente ham selv. Da jeg kalder hans navn, kommer han selv hen til mig. Og det har Blossi gjort lige siden. Blossi er et naturtalent af en terapihest, en ener og bare ganske særlig.

Susanne rider ham så ofte hun kan og det er ikke kun tölt, men alle gangarter som Susanne føler styrker hendes krop

Blossi står i dag opstaldet hos Anneruphus Islandsheste i Støvring.

Susanne er ikke helbredt. Hun har stadig hjælpemidler, og hjemmehjælp, men nu har hun et leveværdigt liv, fordi hun både er selvhjulpen og har fået lysten tilbage. Alt sygepersonale involveret i Susannes sygehistorie er ”blown away” over det fremskridt hun gjort, fortæller hun netop med disse ord.

-Jeg har tit gerne ville fortælle min historie, men har slet ikke haft noget overskud før nu til i dag hvor jeg er 45 år. Jeg ved, at der sidder rigtig mange derude, som er kede af livet og/eller har store smerter. Her vil jeg gerne sige: Prøv at finde ud af, hvad der forværrer og forbedrer dine smerter – find din (en) passion. Sig helt farvel til det gamle liv, og sæt fokus på dit nye. Det var det, der vendte skuden for mig til et værdigt liv. For mig har det været den islandske hest som har givet mig mit liv igen.

Af Shaila Ann Siesgaard