Hvornår skal følhoppen pensioneres?

Hvornår skal følhoppen pensioneres?

Det findes der ikke noget entydigt svar på, men her er nogle tanker:

Lige så vel som hos mennesker falder fertiliteten hos hopper med alderen. Islændere er generelt meget fertile sammenlignet med andre hesteracer og har oftest sunde folinger. Når det alligevel er relevant at overveje alderen hos hoppen, er det fordi man kan forbedre chancerne for et sundt of rask føl, når man kender til risici og alternativer i forbindelse med hoppens alder.

I alt blev der født 922 registrerede føl af danskavlede islandske hopper i Danmark i fx 2018. Af dem var den ældste hoppe 24 år gammel. Ifølge Worldfengur, er 5.5 % af de danskfødte, registrerede føl af danskavlede hopper i 2018 folet af hopper over 20 år.

Vi anvender ofte studier på fuldblodsheste til statistikker omkring reproduktion på heste, idet  galopindustrien har unikke arkiver som vi stadig mangler på islændere. Hos fuldblodshopper viser flere undersøgelser, at chancen for at få et levedygtigt føl falder markant allerede i løbet af teenageårene.

Kigger man nærmere på tallene kan man se, at det gælder antallet af brunstcyklusser, der skal til, før hoppen bliver drægtig, lavere generel drægtighedsprocent pr. år, forøget embryo-resorption og højere risiko for abort. I et studie med mere end 1000 fuldblodshopper som blev bedækket gennem en sæson fandt man:  ”Levende fødselsprocent” på 83 % for 2-8 års hopper, 80 % for 9-13 års hopper, 68 % for 14-18 års hopper og 55 % for hopper over 18 år.

Hvis man kigger på det sundhedsmæssige aspekt, er der også forøget risiko for føl-dødelighed efter fødsel, slappe sener og alvorlige infektionssygdomme hos føllet, når hoppen når teenageårene.

Hvorfor falder chancen for levende føl?

Der er overbevisende undersøgelser, som viser at ægcellerne i sig selv er mindre fertile hos ældre hopper, lige såvel som det er gældende for mennesker. Hoppen har allerede ved fødslen det antal ægceller tilstede som skal fungere resten af livet, og derfor undergår ægcellerne også en aldringsproces.

Hopper kommer ikke i overgangsalderen ligesom mennesker gør, men når de er ældre, kan de godt få uregelmæssig brunstcyklus. Det tager ofte længere tid end normalt for et æg at vokse sig klar til ægløsning hos ældre hopper – og der er større risiko for manglende ovulation.

Rent fysisk kan man hos ældre hopper også se, at ligamenterne til livmoderen og bugen bliver længere og slappere. Slapheden forøger risiko for livmoder-infektioner eller værre endnu, fatale situationer som ligament-ruptur af bugsenen eller arterierne til livmoderen. Nogle gange opstår problemer i æggelederen, som kan blokkeres af gamle cellerester såvel som arvævsdannelse i livmoderslimhinden. Blodcirkulation til føl, moderkage og føl kan derved være nedsat.

Udvendigt på hoppen kan ejer såvel som dyrlæge måske se at bugen hænger. Yveret kan have arvæv indlagt, og skedeåbningen kan måske ikke lukke normalt, så hoppen sluger luft ind i skeden og livmoderen.

Endeligt kan ældre hopper jo oveni fejle alt muligt andet, som gør livet lidt sværere for avleren. For eksempel halthed, forfangenhed, astma, stofskiftelidelser og tandproblemer mv.

Hvorfor er der forøget dødelighed hos føllet, og hvad betyder det ellers?

Kvaliteten og mængden af råmælk falder. Det betyder at føllet ofte har et svagere immunforsvar. Hvis hoppen har haft nedsat blodtilførsel til livmoderen på grund af arvæv i livmoderslimhinden eller manglende kondition, vil føllet fødes lidt mindre og svagere end normalt.

Er der risiko forbundet for hoppen?

Ja, det er der. Risikoen for fødselsproblemer er generelt meget lav hos hopper sammenlignet med andre dyr, men den stiger desværre med alderen i teenageårene. Vigtigere er det dog, at ældre hopper kan have svære ved at holde huld, taber sig hurtigere. Måske har hoppen gamle skader i benene som forværres, når den skal bære den tunge vægt af drægtigheden.

Hvis hoppen, udover at være ældre, også er førstegangsfødende, er der reelt set en forøget risiko for folingsproblemer. Bækkenet og livmoderhalsen har ikke tidligere været udvidet af fødslen og kan være blevet temmelig usmidigt. Derved er der især risiko for udrivningsskader i fødselskanalen.

Betyder det, at avl på ældre hopper aldrig bør anbefales?

Nej bestemt ikke. Men avlshopper har et arbejde, som består i at producere sunde og raske føl. Og når der er forringede chancer for at det lykkes, er det rimeligt at overveje, om man vil investere tid, penge og hoppe i projektet.

Alternativer til at avle på hoppen selv er jo embryotransfer og ægudtagning til kunstig befrugtning (ICSI). Ved disse metoder kan man komme uden om nogle af de negative sider ved at avle på ældre hopper.

Hvordan passer jeg bedst på min avlshoppe?

Som alle andre avlsdyr skal hoppen først og fremmest være sund og rask og være i godt huld. Fede eller tynde hopper har nedsat fertilitet og sundhed. Drægtighed er desuden en hård fysisk belastning, så det er rigtig godt at hoppen holdes i kondition. Hoppen må meget gerne få trænet mavemusklerne op efter fødslen, så bugen ikke hænger. Hvis den sluger luft ind i skeden er det en god ide at få lavet en Caslick-operation, uanset om hoppen skal i fol med det samme eller ej. Hvis hoppen en gang har aborteret eller fået et lille eller utriveligt føl, kan det være en god ide med et generelt check-up inden hun ifoles igen.

Rideture, skridtmaskine og generel styrke- og motionstræning er rigtig godt. Man skal huske, hvor stor en belastning en drægtighed rent faktisk er. Normal hvilepuls for heste er 24-36 hjerteslag pr. minut. Sidst i drægtigheden er hoppens hvilepuls forøget op til 50-70 hjerteslag pr. minut – og det illustrerer meget godt, hvor meget ekstra hoppen er på arbejde døgnet rundt. Man kan jo overveje om hoppen er i form til det, inden man ifoler den.

Tandtjek, fodring og hovpleje er også meget væsentligt for, at hoppen er sund og rask.  Generelt kan man sige, at alle de små ting er endnu vigtigere, når hoppen er ældre. Hvis hoppen har metaboliske lidelser, bør man have sygdommen under kontrol – og overveje de yderligere risici det medfører.

Hvornår er hoppen så for gammel?

Hvis hoppen er mere en 12-15 år gammel ved første ifoling, kan det være nyttigt at tage en snak med dyrlægen angående ovenstående negative sider ved ifoling af ældre førstegangshopper. For hopper som ellers har fået føl inden for de senere år, kan man tage snakken, når hoppen når op omkring 18-20 år afhængigt af, hvordan hoppen ellers ser ud.

For hopper over 20 vil det oftest være embryotransfer, man anbefales, da chancen for et sundt og rask føl er højere.

Om Jenny Katrine Boye

Jenny Katrine Boye har redet islandske heste siden hun var barn og hun er vokset op i en dyrlægefamilie. Efter hun færdiggjorde sit studie på Københavns Universitet har hun rejst meget og tilbragt tid på hestehospitaler mange steder i Verden. Jenny blev specialist i reproduktion efter 2 års klinisk efteruddannelse på UC Davis i Californien.

Af Jenny Katrine Boye

Foto: Privat