KUNSTEN AT KØBE HEST

Jeg har redet hele mit liv, men fik først mulighed for at have min egen hest for nogle år siden. Jeg ville have hest hjemme, så det var først, da jeg flyttede fra Københavns centrum og ud på landet, at det kunne lade sige gøre.

Min første hest Próður fra Guldbæk, købte jeg med hjertet – jeg prøvede en del heste rundt om i landet til mit budget og faldt pladask for Próður.
Han har en hel masse tølt, en hel masse vilje og en hel masse personlighed.

Han skulle være min skovturshest. Men med ham har jeg også prøvet stævner og fandt ud af at det er mega sjovt. Det sidste års tid har jeg så gået og luret på, om jeg skulle have en hest mere. Men ak, nu ved jeg jo lidt mere om heste. Det vil sige nu ved jeg, hvor lidt jeg faktisk ved.

For eksempel: Hvordan finder man den rigtige hest?

Julie Christiansen har et godt system til at definere sine kriterier ved køb af ny hest i en af sine clinics.
Der blev jeg bevidst om at præcisere, hvilke kriterier min nye hest skulle opfylde.

Jeg besluttede mig for 5 ”must haves”-kriterier, som ikke kunne fraviges.
Jeg besluttede mig samtidig for nogle knaster, det var ok hesten kunne have. Og for nogle den absolut ikke måtte have.
Og for et budget.Og endeligt for ikke at have travlt.

Jeg kiggede på typer, øvede mig i at definere for mig selv, hvad jeg kan lide.
Jeg køber og sælger ikke hestene efter et par år, derfor er det supervigtigt for mig at vælge rigtigt.

Jeg forhørte mig hos de undervisere og trænere, der kender mig, om de kendte til nogle salgsheste med de egenskaber, jeg ledte efter.

Det var vældigt rart at alliere sig med dygtige og pålidelige folk, der kender mig, mit rideniveau, mine ambitioner osv. Vi har vist alle hørt om købere, der fik noget andet hjem, end hvad de troede, de havde fundet.

Hvordan vurderer man en ung hests potentiale, hvis den ikke er kåret? Hvis den er kåret, hvad siger tallene så, om det jeg gerne vil? Hvad kan man forvente af en 5 eller 6-årig? Rækker mine evner til at forløse denne hests potentiale? Osv.

Da der begyndte at komme bud på fine heste, havde de ikke alle mine ’must have’ kriterier opfyldt. Derfor var det en stor hjælp for mig selv at have defineret disse, så jeg ikke blev forført til at købe en toplækker hest, som bare ikke havde det, jeg egentligt ledte efter.

Men der var virkelig gode hesteforslag fra flere dygtige trænere, der selvfølgelig får deres kommission, men som gør et utroligt professionelt stykke arbejde. Det er vildt, så meget tid og energi, de bruger på at ringe og fortælle om heste og vise heste frem og matche hest og rytter.

Derfor bør man også selv være ret klar i spyttet, om hvad man leder efter

Så de ikke skal arbejde unødigt meget gratis, fordi man bare prøver løs i øst og vest.

Sælgerne har været glade for, at jeg har været ret veldefineret mht. mine ønsker. Jeg har været omhyggelig med at give meget hurtigt besked om, hvorvidt hesten var noget for mig. Jeg sørgede også for altid at komme i helt rent rideudstyr og med afsprittede hænder, for ikke at bringe nogen sygdomme med mig.

Jeg bestræbte mig i det hele taget på at være en god køber. Jeg oplyste for eksempel også med det samme, om jeg ville kastrere, en eventue hingst, når jeg talte med sælgerne.

Der var en enkelt gang, hvor jeg dummede mig ved at spørge om hesten direkte til avler, absolut ikke for at gå uden om sælger, men fordi der stod i annoncen, at man kunne henvende sig, hvis man ville vide mere om hesten. Det blev forståeligt nok misforstået, men det blev heldigvis rettet op igen.

Jeg er blevet virkelig godt modtaget

Når jeg har været rundt omkring for at prøve heste både her i og i nabolandene. Selvom det var grænseoverskridende at skulle køre ind hos de mange fine steder og ride, så har alle været søde, og det har været fantastisk at prøve de fine heste.
Nogle har været lidt mere ivrige sælgere end andre, men det har faktisk kun været rigtig gode oplevelser.

Mange af de heste, der kunne være interessante, stod langt væk og også i andre lande, så det var en kæmpe fordel at kunne sparre med nogen, der kender mig og kendte lidt til hesten, inden jeg drog afsted.
Selvom de fleste jo havde film af hestene, og Worldfengur kan fortælle utroligt meget, så er det alligevel i mødet og i sadlen, at man kan mærke hesten. Så jeg prøvede en del.

For mig betyder sindet lige så meget som bevægelserne

Jeg er jo omkring hestene mange timer hver eneste dag, og det skal være en fornøjelse.

Inden jeg så træneren på hesten, hilste jeg på hesten og registrerede dens tilgang til at blive håndteret. Så så jeg træneren ride den, og derefter red jeg den selv på bane. Bagefter red jeg oftest ud i terrænet med træneren på en anden hest, et enkelt sted red jeg ud helt alene på deres fine hingst. Der er jo stor forskel på en hest i et ridehus/bane og i terrænet.
Efter ridningen stod jeg også snakkede lidt med hesten for at mærke den.

De gange jeg var alene ude og prøve hest, har sælger filmet mig, mens jeg red hesten. Så jeg kunne se optagelserne hjemme senere, og ofte sendte jeg det til min underviser og andre, så vi kunne tale om det, vi så.

Jeg kunne blive lidt overvældet, når jeg lige havde redet en lækker hest, så for mig har det været godt at sige, at jeg ville give besked dagen efter, så jeg kunne mærke efter i maven og se på filmene af ridningen. Nogen vil sige, at man bør prøve hesten flere gange, det har jeg ikke haft brug for.

Undervejs måtte jeg dog opjustere mit budget, da jeg måtte indse, at mine kriterier ikke stemte overens med budgettet. Det er absolut en meget vigtig detalje at få på plads, man kan jo kun få det, der passer til prisen. Og da jeg ikke ville gå på kompromis med mine kriterier, så måtte jeg jo tale med banken én gang til.

Det burde jeg nok have indset fra starten, men budgettet var sat efter, at jeg havde spurgt en træner om et skud på prisen for en hest med de egenskaber. Men det var dels året før, og dels var det også en træner, som mest får heste ned fra Island. Da jeg bor i Gribskov og mine går i løsdrift i granskov, er kontinentalt født et ufravigeligt kriterie for mig.

Flere heste opfyldte alle kriterier, men jeg blev ikke rigtigt forelsket

Nils-Christian Larsen gjorde mig opmærksom på en hest nede hos Kronshof i Tyskland, som jeg var nede at prøve, jeg blev ret vild med stemningen og ridningen på det sted. Det blev nu ikke den, men en anden fra Kronshof, som Nils-Christian også pegede ud for mig og tog hjem til Kronholt, hvor jeg så kunne prøve den. Den hest vandt mit hjerte.
Det er rart at kende til stedet, hvor hesten er vokset op og trænet. Og have mødt avler og træner.

Det var jo i øvrigt mega luksus at prøve hesten med en træner, der både kender mig og kender hesten, stående på banen. Det kan jeg kun anbefale.

Der var det issue, at jeg skulle have hingsten kastreret og helet op, før jeg kunne have den herhjemme. Det havde jeg spekuleret en del over, hvordan jeg kunne løse, hvis det var en hingst jeg fandt. Heldigvis hjalp Nils-Christian både med at få Óskar kørt til og fra hospitalet og med at passe ham på Kronholt, indtil han var helet op og kunne komme hjem til mig.

Og så startede alt det sjove med at lære ham at kende, at få ham godt ind i flokken med de tre andre vallakker, lade ham lære rutinerne og starte den nye rejse med min Óskar vom Kronshof.

Af Mette Rio
Foto Privat