Mavesår hos islandske heste

Har din hest mavesår?

Vidste du at islændere kan have fin appetit, men stadig have mavesår? Og at socialt hierarki også spiller en rolle for stressrelateret mavesår? eMagasinet Islandsk Hest har inviteret dyrlæge og foderekspert Nanna Luthersson til at besvare mavesårs-spørgsmål.

Har islandske højere tendens til mavesår end andre heste?

Der er mig bekendt ikke nogen forskning, der viser en stigning af mavesår hos islændere. Det, der sandsynligvis udgør den store forskel, er, at ejerne er blevet meget mere opmærksom på dette problem og har et større kendskab til potentielle symptomer og derfor får deres heste undersøgt oftere end tidligere. Der er også mere fokus på stofskiftesygdomme som EMS og PPID og tendens til overvægt hos islændere i dag. Dette fører i mange tilfælde til restriktiv fodring, som så kan øge risiko for mavesår i den hvide del, hvis dette gøres på en uhensigtsmæssig måde.

Hvad skal vi være på vagt overfor?

Vi skal først og fremmest have fokus på hestens adfærd og trivsel. Med andre ord blive bedre til at fange heste med mulige symptomer på mavesår og få dem undersøgt. Hvis vi får hestene undersøgt, så kan vi bedre stille en præcis diagnose og derved iværksætte den nødvendige behandling OG forebyggende foranstaltninger. Da hestens mave består af to typer slimhinde, den hvide del og den røde/glandulære del, og vi ved, at der er stor forskel på behandling og forebyggelse afhængig af hvilken diagnose der er blevet stillet, så er min bedste anbefaling at få hesten gastroskoperet, hvis der er mistanke om at hesten har mavesår. Og symptomer på mavesår er ikke kun nedsat ædelyst og vægttab. Symptomerne er meget individuelle, og især islændere er gode til at bevare ædelysten. Hos islandske heste ser vi oftere adfærdsændringer, ridemæssige problemer eller problemer med vand i afføringen.

Hvad er dine bedste råd til islandske heste?

Heste har brug for at gå og småspise i mange timer hver dag, så undgå lange fasteperioder. Brug gerne grovfoder med lavere energiindhold til dem med tendens til overvægt og anvend forskellige slowfeeder-anordninger, sådan at hestene har adgang til grovfoder en større del af døgnet. Derudover er det en god ide, at få lavet gode græsningsstrategier om sommeren, så du undgår overvægt og EMS, samtidig med at hesten får lov til at spise lidt græs. Det sociale er ofte overset. Vi være meget opmærksomme på det sociale spil på folden, sådan at heste som bliver holdt udenfor eller har travlt med at jage rundt med de andre bliver flyttet. På den måde er der mere ro og harmoni blandt hestene. Især sår i den røde/glandulære del er stress-relateret. Er der uro i flokken kan det være en hyppig årsag til øget stressniveau hos den enkelte hest. Oftest er det vinterperioden, der er sværest, da der er mangel på græs og heste står i mange timer på jordfolde og glor.

Fællesnævneren for mange mavesårsheste er, at de udviser adfærdsændringer og i mange tilfælde ubehag ved berøring, opsadling og gjord. Derudover ses en lang række andre symptomer som nedsat ædelyst, vægttab, ridemæssige problemer, nervøsitet, vand i afføringen, tendens til kolik og meget andet. Det vigtigste er at man kender sin hest, når den ikke har ondt, og kan bruge det som billede på hvordan den skal være.

Anbefaler du forebyggende behandling som fordertilskud?

Generelt gør jeg ikke. Der findes så mange produkter på markedet og mange af dem har ikke en ordentlig dokumentation på effekt. Det er mange penge at bruge, hvis man bare ønsker at forebygge eller gøre det godt. Har man mistanke om mavesår, er det bedre at ofre de penge på selve undersøgelsen. Så kan man meget bedre tilrettelægge evt. behandling og andre forebyggende tiltag, baseret på det man finder ved gastroskopien. Eller lade være med at være bekymret, hvis det viser sig at hesten ikke fejler noget.

Dyrlægens bedste råd

Jeg kunne ønske mig at langt flere fik deres hest undersøgt, f.eks. ved anskaffelse. Min erfaring er at mange heste går med mavesår i måneder eller endda år og vi vænner os til at “sådan er hesten bare”. Når man så finder ud af at den har mavesår og får dem behandlet, viser det sig ofte at hesten er helt anderledes. Måske bliver den mere glad, mere fremadgående og mindre nervøs, udvikler rygmuskler eller noget helt andet. Det vigtigste er, at vi kender vores heste, så vi kan reagere, når noget ændrer sig.

Islændere kan have fin appetit, men stadig have mavesår

   

Af Shaila Sigsgaard

Foto: Privat