Termoregulering hos heste er samspillet mellem hud, pels, blodkar og svedkirtler:
Først og fremmest har vi hestens hud. Den er opbygget af flere lag og giver ikke mindst med underhudsfedtet et isolerende lag. Derudover er huden med til at aflede kropsvarme og forhindre, at hesten bliver overophedet.
Der er talrige sensoriske nerveceller i hestens hud, som opfatter forskellige miljømæssige stimuli. Blandt dem er de såkaldte termoreceptorer, som registrerer kulde og varme, så kroppen kan sætte processer i gang, der varmer den op eller køler den ned. Hvis disse receptorer registrerer, at det for eksempel er koldt, sænkes hjerteslaget, og blodkarrene trækker sig sammen. På denne måde pumpes der mindre blod til overfladen af kroppen, så der går mindre varme tabt.
En hest, der fryser, kan rejse hårene lidt, så de står i en skrå vinkel ud fra kroppen. Når pelsen rejser sig, dannes der en form for ekstra dyne, hvor hesten kan lade dens kropsvarme recirkulere. Dermed mister hesten ikke så hurtigt varmen. Dette skaber et varmende lag, der holder hesten varm udover den pels, den allerede har.
Det fedtede ydre pelslag beskytter ved at afvise vand. Når det er meget koldt, sættes stofskiftet markant op, og der genereres mere kropsvarme. Af netop denne grund er det vigtigt, at heste har mere grovfoder til rådighed når det er koldt, fordi det holder hesten varm. Når hesten bliver for varm, køler den ned ved hjælp af dens svedkirtler og den kan desuden frigive op til 20 % af sin kropstemperatur gennem luften, den indånder.
Af Shaila Ann Sigsgaard